Hvem er jeg

Jeg hedder Dorte, er født i 1965 og elsker kaniner.

Jeg er uddannet veterinærsygeplejerske i 1998  Jeg har arbejdet i den veterinære branche indtil september 2020, hvor jeg  i september startede i Danmarks bedste webshop for kaniner, PetDK.dk

Skovløkken Kaninhotel åbnede den 5. juni 2008.

Kaniner har været min store interesse i mange år. Som barn havde jeg kaniner. Da jeg flyttede til København for, at læse, havde jeg ikke mulighed for at tage min hest med, istedet blev det til kollegiekaninen Oliver.

Det er ikke kaninavl der har min interesse. Det er sygdomme, ernæring og adfærd, som jeg synes er spændende.

Som veterinærsygeplejerske er jeg så heldig at kunne deltage i en masse kaninkurser både for vsp´er og dyrlæger, så jeg kan holde min viden opdateret.

I april 2012 har jeg været på verdenskongress i Birmingham WSAVA og har fået en masse viden med hjem om kaniner.

Den 6. - 7. juni 2013 var jeg på kanin og gnaverkursus i anæstesi, tandproblemer og sygdomme.

Har i oktober 2013 bestået en engelsk veterinærsygeplejerskeuddannelse om kaniner "Veterinary nursing for rabbits". En udfordring, men meget lærerigt.

 
Jeg havde den store ære, at Landsforeningen af Veterinærsygeplejersker, bad mig holde et 7 lektioners foredrag om kaniner til årsmødet for dyrlæger og veterinærsygeplejersker den 8. november i Århus. Det var en stor udfordring, men også en god oplevelse, med meget engagerede deltagere.

Jeg deltager i alle de kaninkurser jeg kan, for at holde mig opdateret.
 
Jeg holder også fordrag om kaniner, både for kaninejere, firmaer, på dyreklinikker og for Dyrenes Beskyttelse.